Gode sikkerhedsråd til festen – Sikker og tryg fest

De 3 vigtigste ting, du kan gøre for sikkerheden til ungdomsfesten – og dermed få en god og tryg fest:

  1. Hav fuld kontrol over gæstelisten.
    Tænk dig godt om, når du sammensætter gæstelisten.

  2. Festivalarmbånd.
    Især ved ungdomsfester er de såkaldte festivalarmbånd en af de mest effektive måder at markere gæsterne på. Det tager lidt længere tid ved ankomsten til festen – men til gengæld er der bedre styr på det hele aftenen igennem. Det er vigtigt, at der er nok armbånd til alle – ellers mister det sin effekt.

  3. Få et kontakttelefonnummer fra hver gæst.
    Hvis det overhovedet er muligt, så få et telefonnummer til en kontaktperson, som kan ringes op, hvis der sker noget. Det kan for eksempel være nødvendigt, hvis en gæst skal hentes af sine forældre. Du kan sagtens gøre det til en betingelse for at komme med til festen, at man afleverer sådan et telefonnummer.

HUSK! Det er ikke antallet af gæster, der er afgørende for en sikker og tryg fest – men derimod gæsternes kvaliteter samt antallet og kvaliteten af dørmændene.

Vi i dørmandsbureauet glæder os til at hjælpe jer med sikkerheden ved jeres arrangement og vil bestræbe os på at være der i god tid 😊

Festivalarmbånd

Vi anbefaler: Stofarmbånd med sikkerhedslås – værktøjsfri og effektiv løsning

Stofarmbånd med værktøjsfri sikkerhedslås er en smart og professionel løsning til events og fester, hvor kontrol og sikkerhed er vigtigt. Den lille plastiklås skubbes nemt op på armbåndet og låser automatisk, så det ikke kan tages af uden at blive klippet op. Det forhindrer snyd og videregivelse, samtidig med at det er hurtigt og nemt at montere – helt uden brug af værktøj. Armbåndet er behageligt at have på, kan tilpasses i design og farve, og giver et eksklusivt udtryk. Perfekt til festivaler, private fester og arrangementer med mange deltagere.

 

Punkter, du med fordel kan overveje i lyset af sikkerhed og i forhold til brugen af dørmænd:

  • Gæstelisten – og de enkelte personer på den – er vigtig for festen 😊

  • Er der følsomme personer på gæstelisten, eller følsomme forhold vedrørende arrangementet?

  • HUSK: Dørmanden har 100 % tavshedspligt.

  • Hvor mange dørmænd har du brug for?

  • Hvad tager dørmanden sig af?

  • Hvordan foregår modtagelsen af gæsterne – skal dørmanden forvalte gæstelisten, eller står I selv for dette?

  • Garderoben – hvordan håndteres sikkerheden og administrationen omkring den?

  • Hvilken rolle har forældre og andre frivillige til festen – og hvad er deres opgaver i forhold til dørmændene?

  • Hvad er dørmandens forholdsordre ved f.eks. dans på borde, dans på stole, eller vild dans, hvor folk løfter hinanden højt? Er der andre situationer, hvor dørmanden skal gribe ind – som ikke nødvendigvis hører under standard dørmandsarbejde?

  • Markering af gæsterne – f.eks. med armbånd.

  • Overvej også andre grundlæggende forhold omkring sikkerheden.

Nedenfor kan du læse mere om de enkelte emner – og få inspiration til, hvad der ellers er værd at tænke over i forhold til sikkerheden 😊

Gæstelisten er vigtig for sikkerheden

  • Personerne på gæstelisten er helt centrale for, hvordan festen udvikler sig sikkerhedsmæssigt. Dårlige gæster kan fuldstændig ødelægge din fest. Derfor kan du med fordel lægge en sikkerhedsmæssig betragtning ned over gæstelisten: Hvem skal med osv. (Dette er en kæmpe fordel ved privatfester).

  • Hvis der er følsomme personer på gæstelisten, eller folk som er påvirket af særlige forhold i deres nærmeste omgivelser – for eksempel ting, der er sket i familien – kan det være en fordel, at vi som dørmænd får oplyst dette. Husk, at vi som dørmænd i Dørmandsbureauet altid før, under og efter festen har fuldkommen tavshedspligt omkring alt, hvad vi ser, hører og oplever.

    (Dette er ikke ment som: “Nu hvor der er dørmænd til at samle op efter dig, kan du bare invitere hvem som helst og så lige nævne det.” Det er ment som, at selv meget flinke, søde og rolige mennesker kan have problemer i familien eller andet, der påvirker dem. Og sådanne ting kan det være en fordel, at dørmændene bliver sat ind i – af dig eller andre ansvarlige ved festen.)

Et godt råd: Få kontakttelefonnummer på en eller to kontaktpersoner til hver gæst

Et godt råd er at få kontakttelefonnummer på en eller to kontaktpersoner til hver gæst. Mange unge har et uvant forhold til f.eks. alkohol, og der kan hurtigt opstå situationer, hvor det bliver nødvendigt at ringe til en far eller mor, som skal hente den unge. Når man står i sådan en situation, kan det sagtens tage længere tid, end man lige regner med, at finde en kontaktperson til den, der skal afhentes. Derfor er det en klar fordel at have det på plads på forhånd.

  • I kan for eksempel gøre det til en betingelse for at deltage i festen, at deltagerne afgiver kontaktoplysninger til en person, der kan kontaktes, hvis der sker noget. Det kan for eksempel oplyses i beskedfeltet i MobilePay, hvis der er betaling for deltagelse. Det er bare en af mange muligheder.

Hvor mange dørmænd skal du bruge?

  • Dette er et af de spørgsmål, vi næsten altid bliver spurgt om. Her er lidt føde til tankerne i den forbindelse.

Er det tilstrækkeligt at have én dørmand? En fest kan være så lille og uskyldig, at det kan være nok med en enkelt dørmand. Uanset hvad vil du dog altid få et meget stærkere setup med to dørmænd – særligt af følgende årsag: Hvis der kun er én dørmand, vil hovedindgangen stå ubeskyttet, hvis der sker det mindste inde i lokalerne, som dørmanden skal ind og se på.

  • Du skal skelne mellem, hvad der er absolut nødvendigt for at opretholde god sikkerhed, og hvad der kan tilbydes, hvis der ønskes særlig god sikkerhed og høj service hele vejen igennem.

  • Antallet af nødvendige dørmænd styres af flere faktorer. Derfor kan du med fordel deltage i de sikkerhedsmæssige overvejelser sammen med os op til din fest.

  • Normalt anbefales mindst én dørmand for hver 75 gæster.

  • Helst én dørmand for hver 50 gæster.

  • Jo flere dørmænd, desto bedre service kan vi yde – hvilket i høj grad er med til at give gæsterne et godt indtryk af din fest.

  • Grundlæggende sikkerhed: Ved 250 gæster kunne en opstilling være 3-4 professionelle dørmænd, hvoraf én kunne være en førstehjælper.

  • God sikkerhed og god service: Ved en fest på 250 gæster vil 4 professionelle dørmænd og 1 førstehjælper kunne levere et rigtig godt og solidt resultat for sikkerheden.

  • God sikkerhed og rigtig god service: Ved en eksklusiv fest på 250 personer, hvor der ønskes et gennemført udtryk af tryghed og høj grad af service og sikkerhed, kan en opstilling f.eks. være 5 dørmænd og 1 førstehjælper. Så burde der ved et normalt publikum være overskud til at løse alle situationer på en tryg og serviceminded måde.

  • Antallet af dørmænd og den rigtige opstilling afhænger meget af gæsternes og festens karakter. Det kan også afhænge af særlige behov hos udvalgte gæster eller professionelle kunstnere mv.

  • Husk, at særlige ønsker fra tilstedeværende gæster og professionelle skal lægges til det grundlæggende antal dørmænd, der er nødvendigt for at styre festen.

Hvad tager dørmanden sig af?

Næsten hele vores indsats som dørmænd vil sandsynligvis være standard dørmandsarbejde. Det, vi taler om, er ofte små tilpasninger til netop dit arrangement – men det er de ting, der gør, at du får et rigtig godt og personligt arrangement.

Under normale forhold arbejder en dørmand ud fra de ordrer, der udstedes af den, der betaler lønnen til ham. Det er ikke anderledes end i militæret eller politiet. Dog har en dørmand ikke pligt til at gribe ind – kun ret til at gribe ind på linje med civile borgere, med en vigtig undtagelse: spritkørsel.

Professionelle inden for restaurationsbranchen, fester og events er vant til at udstede de ordrer, som en dørmand kan arbejde ud fra. Men er du privat, tager vi meget gerne en god og solid snak med dig om vores arbejde til din konkrete begivenhed. Det handler om, at du kan føle dig glad og tryg, og at vi styrker dig, så du kan koncentrere dig om dit arrangement og dine gæster med fuld opmærksomhed og styrke – sikkerheden ligger velfungerende i baggrunden.

Det er meget op til jeres aftale, hvad dørmanden tager sig af.

Her er nogle af de ting, der som regel ligger i dørmandsfaget, og som dørmanden normalt tager sig af:

  • Essensen i faget er at modvirke tumult på en måde, der opretholder den gode stemning.

  • Ud over det kan dørmanden hjælpe med enhver form for service, der ikke svækker hans mulighed for at være vagtsom overfor de væsentlige ting.

  • Er til stadighed vagtsom på en professionel måde.

  • Tager godt imod gæsterne.

  • Kigger efter, at alle er sunde og glade.

  • Griber ind, hvis der opstår tumult.

  • Griber ind, hvis folk ser syge eller utilpasse ud.

  • Påtaler ubudne gæster.

  • Påtaler umiddelbart farlige situationer, for eksempel hvis folk bruger gelænderet på højtliggende balkoner som legetøj eller læner sig farligt ud over det.

  • Vi kan tale med den, der er ked af det, eller snakke lidt med en, der ser fortabt og ensom ud (bl.a. derfor er det godt, hvis der er overskud af dørmænd til stede – vi kan styrke den gode oplevelse for alle).

  • I baggrunden tjekker vi en lang række ting: mulighed for brandslukning, kontakter i lokalområdet, hvis der sker noget – som SSP, politi, flugtveje ved brand eller voldelige ubudne gæster. En stille viden, vi om nødvendigt har klar.

  • Observerer en dørmand spritkørsel, er det lovpligtigt for ham at anmelde det til politiet. Det er også pligtigt og lovligt for en dørmand at anvende den magt, der skal til for at forhindre spritkørsel.


Særlige ting og sager, der er mere op til dig end til dørmændene – og som du med fordel kan overveje:

Der er mange ting, som kan have noget med sikkerhed at gøre, men som er mere op til dig end til os som dørmænd.

  • Må folk danse på bordene?

  • Må folk danse på stolene?

  • Må folk løfte hinanden højt op under dansen på dansegulvet?

Modtagelsen af gæsterne

  • Husk at få gæstelisten skrevet ud i ALFABETISK rækkefølge.

  • Normalt foregår indskrivningen til festen ved siden af dørmandsarbejdet, sådan at I selv står for den del af arbejdet med at modtage gæsterne. På den måde kan vi som dørmænd koncentrere os om de sikkerhedsmæssige aspekter af modtagelsen: visitation, styring af køen mv. Vi kan naturligvis sagtens forestå hele processen med modtagelsen af gæsterne, og i og for sig også garderoben mv., men det vil lægge betydelig til antallet af nødvendige lønnede og professionelle dørmænd.

  • Ved ganske korte gæstelister (f.eks. ved maks. 50 gæster) er der dog gode muligheder for, at vi sagtens kan stå for hele modtagelsen af alle gæsterne. Men det vil stadig være en klar fordel, hvis en eller to af arrangørerne hjælper med modtagelsen.

  • Det vil altid være en stor hjælp, hvis et passende antal gæster hjælper med modtagelsen af festens deltagere, indtil hovedparten er ankommet.

  • Det er også lidt forskelligt, hvor meget pres der er på, når folk ankommer. Ankommer folk i mindre grupper via privatbiler? Eller ankommer folk i større flokke via busser og tog? Man kan måske som en tommelfingerregel sige, at én person bør hjælpe med modtagelsen af gæsterne for hver 30 gæster. Dertil kommer dem, der skal stå for garderoben. Så ved 250 gæster skal der, inklusive dørmænd, være omkring 8 personer, der hjælper med at tage imod gæsterne – men det er stadig en fordel at være flere end det.

  • Ja, hjælp gerne til! Jo mere I hjælper med at krydse folk af, jo bedre oplevelse får gæsterne, da køen afvikles hurtigere. Ankomsten går glattere og mere problemfrit, jo flere vi er om det.

  • Stempel er udmærket. Vi har ikke lige et, men det er noget, der kan erhverves til små penge. Hvis du kender en, der har et stempel, kan det være, du kan låne et. Så får han også lige lidt reklame 😊. Alternativet er en kraftig tusch, men et stempel er langt at foretrække, da det ikke sådan lige kan efterlignes.

  • I stedet for stempel kan det ofte foretrækkes, at folk har et armbånd på. De kan også fås i forskellige farver. Hvis nogle ikke må drikke alkohol, vil det f.eks. kunne ses på farven på armbåndet. Nogle kan have fri bar og andre ikke mv. Alt dette kan afgøres ud fra farven på armbåndet.

Spotte uønskede gæster

  • En af hovedopgaverne for dørmanden.
    Stempel eller armbånd er en god hjælp, men ofte er unge meget opmærksomme på, hvem der er til stede, og de er i sig selv hurtige til at reagere, hvis ikke inviterede er lykkedes med at komme ind.

Dørene lukkes – normalt med modifikationer

  • Det er fint, at folk ved, at dørene lukkes på et bestemt klokkeslæt. Men da I sikkert kender hinanden temmelig godt alle sammen, findes der som regel en løsning på inviterede, men ukurant ankomne gæster. Det centrale er, at der ikke kommer uønskede gæster til festen. Det er et af vores primære fokusområder som dørmænd, og noget der godt kan ske i de lidt større byer. Det vil altid være langt nemmere at afvise folk i døren frem for at følge folk ud fra en fest.

  • Du er meget velkommen til at udlevere mit telefonnummer til gæsterne: 8181 1414. Så kan de i det mindste altid forsøge at ringe til mig. Selvom der er meget larm, skal jeg forsøge at tjekke telefonen.

  • Men ellers skal de unge nok finde ud af et eller andet. De klaprer jo alle rundt med mobiltelefoner hele tiden 😊

Garderoben er vigtig

Overvåget, nummereret garderobe

  • Hvis der er garderobe, så sørg for, at der hele tiden er styr på den. Hvis der sker noget uforudset, så en eller alle garderobepiger ikke møder ind på arbejde, så sørg for at trække et par gæster ud af festen, så tøjet i det mindste bliver hængt op i rækkefølge mv. En garderobe, der ikke er styr på, bliver hurtigt et mareridt, når festen lukker, og folk skal til at hjem.

Åben garderobe

  • Hvis der er åben garderobe, så gør lige gæsterne opmærksomme på, at de måske skal være lidt mere påpasselige med, hvilke værdier og vigtige ting de lader tilbage i lommerne.

Forældre hjælper med til ungdomsfester

  • Ved ungdomsfester er det normalt, at en gruppe forældre melder sig frivilligt til at være med til at passe på de unge til festen.

  • Det er lidt forskelligt, hvor meget forældrene engagerer sig i de mere alvorlige opgaver til festen, og de afløser derfor ikke den effekt, der er ved professionelle dørmænds tilstedeværelse.

  • Det forældre er gode til, er som regel ligefremme opgaver, der er let gennemskuelige ud fra hverdagsbetragtninger. F.eks. at passe en ung, der har fået det dårligt, indtil far eller mor kommer og henter vedkommende. Men dette er også i sig selv en god hjælp til dørmændene, der så bedre kan prioritere festens sikkerhedsmæssige aspekter.

  • Det er vigtigt, at du som forælder hele tiden udstråler ro og overskud. Det kan mange unge være meget følsomme overfor. Så hvis der kommer en voksen og snakker hurtigt og stresset med forskellige forlangender over for den unge – der jo er indstillet på at have det sjovt – kan der hurtigt opstå en højlydt situation. Det er også det, der kendetegner en dygtig dørmand: at han er rolig indeni.

Kendisser og kendte DJ’s – kan nemt have særlige behov for sikkerhed

  • Indhenter du kendte personer til underholdning, kan de pågældende ønske øget sikkerhed. Dette kan påvirke antallet af nødvendige dørmænd. Folk, der arbejder professionelt med dette, er naturligvis bekendte med sådanne ønsker. Men er du den glade arrangør af en privatfest, skal du være opmærksom på, at det også kan være tilfældet i forbindelse med din fest. Det er faktisk et ret jordnært og rimeligt ønske – alene fordi prisen på det lyd-, lys- og tekniske udstyr, en moderne DJ benytter, kan være ret høj. Og der kan derfor alene være ønske om en dørmand eller to dedikeret til at passe på scenen og udstyret. De professionelle udøvere kender selv deres egne særlige behov for sikkerhed, så det kan være en god idé lige at vende det med dem.

  • Det er ret vigtigt at få afstemt dette på forhånd, da de dørmænd, der skal bruges til dette formål, skal lægges til det antal, der må antages at skulle bruges til festen.

Markering af gæsterne

Dine gæster kan på forskellig vis markeres, hvis du ønsker øget kontrol med, hvem der deltager. Om det er en fordel, må du afgøre.

  1. De såkaldte festivalarmbånd er nok den mest professionelle løsning. Prisen på disse armbånd er meget rimelig, men det kræver lidt tid at sætte dem på (frem for stempler eller en tusch). Husk at købe nok armbånd, hvis du vælger denne løsning. Det skaber meget forvirring, hvis der er nogle få, som der ikke er nok til. Du kan også overveje forskellige farver af armbånd til folk med forskellige roller til festen. Men de koster ikke mange penge i indkøb, så det er vigtigt, at der er nok af dem.

  2. Stempler er også en god løsning, men kan ofte slides af i løbet af aftenen. Nogle mennesker kan også af forskellige årsager være interesserede i ikke at få et stempel.

  3. Et simpelt kryds eller andet tegn lavet med en almindelig tusch er hurtigt og billigt. Og en tusch kan man normalt hurtigt få fat på.

[Det skal siges, at det langt fra er alle fester, hvor markering af gæsterne er nødvendig. Mindre, mere lukkede fester i et lukket miljø kræver det som regel mindre, mens det ved lidt større fester i mere åbne miljøer er mere nødvendigt.]

Grundlæggende om andre ting, der også betyder noget for festens udvikling

  • Hvis der sker noget uforudset, så konkludér på det og tag handling. Møder f.eks. garderobepersonalet eller andet lønnet/frivilligt personale ikke ind, så træk eventuelt et par gæster fra festen for at hjælpe med at dække den arbejdskraft, der nu mangler – og udligne den tabte hjælp. Så undgår du en masse bøvl senere på aftenen, fordi tingene ikke blev grebet ordentligt an fra starten.

Vi hjælper naturligvis gerne i sådanne situationer. Men vi har også vores egne opgaver at varetage i de roller, vi oprindeligt var tiltænkt til festen. Vi deler dog gerne ud af de gode råd, vi har på baggrund af vores erfaring fra tidligere fester og arrangementer.

Med venlig hilsen
Karsten
Dørmandsbureauet
📞 Telefon: 8181 1414
🌐 Web: www.doermandsbureauet.dk

Dørmand-dørmænd-doermand-doermaend-security-vagt-firma-vagtfirma-doermandsydelser-doermandsbureauet-doermand-doermaend-security-vagt-doermandsbureauet-vagtfirma-firma-

PROFESSION­ELLE DØRMÆND TILBYDES TIL ALLE TYPER FESTER & EVENTS

You have Successfully Subscribed!